Riderne på Bulbjerg

Mågearten ride
Riden er en køn lille måge, med gulgrønt næb og sorte ben. Arten yngler kun få steder i Danmark. Foto: AWeith, CC BY-SA 4.0, Wikipedia.

Den smukke mågeart Riden yngler kun få steder i Danmark. Bulbjerg vest for Thorupstrand er artens vigtigste ynglested i Danmark. Her findes flere hundrede par, der etablerer sig på limstensklippens stejle sider.

Riden (Rissa tridactyla) er i højere grad end vores andre måger knyttet til det åbne hav. Den kan således tåle vindstyrker, som får andre måger til at søge til land.

Ridens ynglebiologi adskiller sig fra andre mågers. F.eks. er territoriekampe i kolonierne sjældne, da fuglene typisk yngler på smalle klippehylder på fuglefjelde, sådan som det også er tilfældet på Bulbjerg. Når ungerne kommer til verden er det med en formidabel havudsigt fra børneværelset. Til gengæld er pladsen så trang at maden må serveres direkte fra moderfuglenes næb. De smalle klippehylder levner ikke ungerne meget plads til bevægelse.

Der er ikke meget plads på klippehylden for de store unger. Det kan være fatalt at falde ned.

Det er en sanseoplevelse når man for foden af Bulbjerg kan nyde de elegante rider med de sorte vingespidser og gulgrønne næb kommer glidende ind fra havet og høre fuglenes særprægede skrig, der kan minde om barnegråd. Man fornemmer lugten fuglenes gødning – guanoen – fra fuglefjeldet blandet med lugten af havvand, salt og tang.

Som besøgende ved Bulbjerg kan man gå lige nedenfor den 47 meter høje, stejle limstensklippe. Herfra kan man let se riderne og ungerne, der tilsyneladende ikke lader sig genere af strandtursgæsterne. I de senere år har der været yngleforsøg hos mallemukker – en havfugl, der er nær beslægtet med albatrossen. På dage med pålandsvind er der også gode muligheder for at observere suler, kjover, lunder og andre havfugle.

Riderne på Bulbjerg
Det er muligt at gå på stranden for foden af Bulbjerg og opleve riderne på nært hold.

På verdensplan er riden en af verdens mest udbredte måger, men i Danmark er det anderledes. Riden er i Danmark en såkaldt rødlistet art, der er ”næsten truet”

Læs mere om Bulbjerg.

Kilder: dof.dk.

Flere artikler...

Se også...

Oplev...

Find smukke sten ved stranden året rundt.

Om vinteren er det ofte nemmere at finde rav ved kysten, men man kan med fordel også have fokus på de mange, flotte strandsten,...

Fisketegn til kysten

Fiskeri. Der er mange gode fiskemuligheder langs kysten, hvor alle må fiske, men der kræves det nationale fisketegn. Fisketegnet kan købes online hos Landbrugs- og...

Valbjerg Sande – mekka for botanikere

Oplev Valbjerg Sande med udsigt over Jammerbugten. Selvom man ikke er botanisk interesseret er Valbjerg Sande et besøg værd. Det er betagende at sidde højt...